Døgnrapport 02.04.2008

FAXE
Indbrud i villa
Mandag eftermiddag/aften eller natten til tirsdag blev der ved et indbrud i en villa på Stengårdsvej i Haslev stjålet en Apple iPod Nano og en mobiltelefon af mærket Samsung L760 med IMEI-nr. 355658/01/272806/5.
Hærværk
Fredag aften i afvigte uge blev der fra en bil, der var kørt ind på gårdspladsen til Haslev Idrætsskole, kastet et kanonslag, hvilket resulterede i, at 5 glaspartier til en værdi af 12.500,00 kr. blev knust, da kanonslaget detonerede.
Spirituskørsel
På Køgevej i Fakse blev en 40 årig mand bragt til standsning i en personbil. Da han skønnedes påvirket til over det tilladte, blev han Alco-metertestet. Da testen var positiv blev han erklæret anholdt og fik udtaget blodprøve på politistationen i Næstved.
Indbrud i en villa
På Møllehøjen i Haslev har ukendt gerningsmand lørdag til tirsdag begået indbrud, hvor der blev stjålet 275 Euro og en guldring.
Spirituskørsel
En 49 årig mand blev gd. standset som fører af en personbil, selv om han var frakendt førerretten. Han blev skønnet påvirket af spiritus og ved en Alco-metertest gav testen udslag for spiritus ud over det tilladte. Han blev erklæret for anholdt og sigtet for spirituskørsel, samt kørsel i frakendelsestiden.
GULDBORGSUND
Indbrud i kontor
Tirsdag i tidsrummet i mellem kl. 08.30 og kl. 13.15 blev der fra et kontor på Sølvgade i Nørre-Alslev stjålet et pengeskab i stål på 50x80x50 cm indeholdende forskelligt valuta og kontanter for adskillige tusinde kroner.
En person, der beskrives som:
A: Mand, 20-30 år, skaldet/kronraget, sporty/slank af type og iført sorte joggingbukser med hvide striber, blev set på stedet i gerningstidsrummet. Han var kørende i en større lysere personbil muligvis af mærket Mercedes.
Færdselsuheld
En 37 årig kvinde overså sin vigepligt, da hun som fører af personbil ad Vestenborg Alle i Nykøbing F tirsdag kl. 16.12, påkørte en 21 årig kvindelig cyklist, der kørte med syd. Der skete alene småskrammer på cyklisten.
Indbrud i en villa
På Strandtoften i Stubbekøbing havde ukendt gerningsmand begået indbrud tirsdag mellem kl. 20.00 til 23.05, hvor der tilsyneladende ikke var stjålet noget.
LOLLAND
Indbrud i et værksted
På Vestervej i Holeby har ukendt gerningsmand lørdag kl. 13.00 til mandag kl. 07.30 begået indbrud ved at dirke dør op. Fra stedet blev stjålet 2 skumpistoler med patroner, en metalkasse med div. skruer og 2 højttalere.
NÆSTVED
Hærværk ved graffiti
I tiden fra søndag kl. 23.00 til tirsdag kl. 04.00 blev der forøvet hærværk mod ca. 26 busser, der holdt på henholdsvis Farimagsvej og Banegårdspladsen i Næstved. Ukendte personer havde med mørkegrøn og sølvfarvet maling skrevet ”KAOS” på siden busserne.
Tyveri af hjul
Mandag aften eller natten til tirsdag blev der fra en overdækket plads hos Autogården i Tappernøje stjålet 30 alufælge, hvoraf de 20 fælge var påmonteret dæk.
Våben mv.
I Næstved blev en mand i trediverne fundet i besiddelse af våben, en mindre mængdehash og nogle uidentificerede piller. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om våben, og kan forvente konfiskation samt en ikke ubetydelig bøde
SLAGELSE
Intet nyt i døgnet.
SORØ
Indbrud i en villa
På Stenstrupvej i Sorø begik en gerningsmand indbrud tirsdag mellem kl. 10.45-19.30 via en bryggersdør. Kostervalget var et B&O faldskærm, B&O radio, 4 Piet Hein Lysestager, en mink pels, en sæl pels, smykker og kontanter.
Færdselsuheld med personskade
Et ægtepar forulykkede tirsdag kl. 22.35 i deres personbil, da de kørte ad Kirkevej i Sorø, hvor de ramte et helleanlæg. Ved politiets ankomst til stedet skønnedes de begge påvirket af spiritus. Den kvindelige part oplyste, at hun havde ført bilen, med ved afhøring af vidner på stedet blev det fastslået, at den mandlige part var fører, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Ved uheldet havde kvinden slået hoved og pådraget sig mindre skrammer i ansigtet, hvorfor hun blev bragt til skadestuen.
VORDINGBORG
Intet nyt i døgnet