I Norge har arbejdsgiverne netop meldt ud, at de går ind for at øremærke en tredjedel af barselsorloven til mænd. HK kritiserer, at de danske nægter at gøre det
En tredjedel til mor, en tredjedel til far og en tredjedel til deling. Sådan kan nordmændene meget vel komme til at opdele barselsorloven i nær fremtid. Den norske Likelønskommisjonen har i hvert fald sendt sådan et forslag i høring, og ret overraskende har arbejdsgiverorganisationen Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) meldt ud, at den støtter en øremærkning af en del af barselsorloven til fædre. Det er helt modsat af de signaler, der kommer fra de danske arbejdsgivere på det punkt, og det er meget ærgerligt, mener HK.
I Norge er arbejdsgiverne dog slet ikke i tvivl om, hvorfor fædre skal sikres flere rettigheder i forhold til barsel.
- NHO går ind for at tredele barselsorloven, fordi det virkelig vil hjælpe noget i forhold til ligestillingen, sagde Kristin Skogen Lund, vicepræsident i NHO, da hun i denne uge talte på en konference om kønskvotering i København.
NHO lægger i sit høringssvar vægt på, at en tredeling af barselsorloven vil sikre, at kvinder kommer hurtigere tilbage til arbejdslivet efter at have født, og det vil på sigt hjælpe til at udligne forskellen på mænd og kvinders lønniveau.
I HK er man glad for at høre meldingerne fra Norge.
- Vi har jo længe arbejdet for, at vi får indført en øremærkning af en del af barselsorloven til fædre. Hvis forslaget vedtages i Norge, er det et stort skridt på vej mod ligeløn og mere ligestilling på det norske arbejdsmarked, og det har vi mindst lige så meget brug for i Danmark, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
Det ser dog ikke ud til, at de danske arbejdsgiverorganisationer har tænkt sig at rykke sig. Dansk Industri har ikke ønsket at komme med nogen melding til denne artikel, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) står fast på, at den er imod at øremærke en del af barselsorloven til mænd gennem lovgivning.
- Det påvirker os ikke, at NHO har den holdning i Norge. De andre nordiske lande har generelt en anden måde at udmønte deres barselsorlov på. I Danmark er længden af barselsorloven besluttet politisk, og det retter vi os så efter. Men vi mener bestemt ikke, man skal fordele fraværsretten ved lov. Der er noget, vi kun vil være med til at sikre gennem overenskomster, hvis der er en efterspørgsel efter det. Vi vil ikke blande os i, hvordan forældre selv føler, de bedst kan fordele barselsorloven, siger Lise Bardenfleth, chefkonsulent i DA.
Hun forklarer, man i overenskomsterne har sikret, at mænd har bedre muligheder for at tage barsel, fordi de nu er sikret løn i en del af barselsperioden. Og det er så meget, hun mener, det er nødvendigt at blande sig.
Dette argument giver Mette Kindberg ikke meget for.
- Det er meget ærgerligt, at danske arbejdsgivere ikke vil være mere fremskridtsvenlige. Lovgivning er afgørende, fordi det vil lægge et stort pres på de områder, hvor der ikke er indgået aftaler i dag om deling af orlov og løn under orlov til både mænd og kvinder. Det har vi set i andre lande som i Island, hvor 90 procent af fædrene nu holder tre måneders barselsorlov, efter at man indførte en tredeling af barselsorloven, siger hun.
FAKTA
Den islandske model
Siden år 2000 har islændingene haft en tredeling af barselsorloven. Tre måneder er reserveret til far, tre måneder til mor og tre måneder, må forældrene selv fordele. Hvis faderen ikke holder orloven, falder den væk. Men 90 procent af fædrene benytter sig af retten til orlov.
I 2001 tjente islandske kvinder 57,2 procent af, hvad deres mænd tjente. I 2004 var tallet steget til 60,7 procent. Så en lille, men positiv effekt på løngabet.