Tilsynsteknikere til Danish Crown Esbjerg

Et antal stillinger som tilsynstekniker i Fødevareregion Syd, Kontrolafdeling Esbjerg med hovedtjenestested ved Veterinærkontrollen på Danish Crown Esbjerg, er ledige.

Veterinærkontrollen ved Danish Crown Esbjerg er på i alt ca. 56 medarbejdere (dyrlæger, tilsynsteknikere og 1 kontorfunktionær).

Kvalifikationer
Det forventes, at du

· har bestået tilsynstekniker uddannelsen i det røde kød
· har en positiv indgangsvinkel til arbejdet
· er engageret og kvalitetsbevidst
· er villig til faglig udvikling
· er i besiddelse af gode samarbejdsevner
· udviser respekt for dine medmennesker

Arbejdsopgaver
Arbejdet vil fortrinsvis omfatte slagtedyrskontrol (båndkontrol og efterkontrol). Øvrige kontrol- og tilsynsopgaver kan blive aktuelt efter fornøden kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter organisationsaftale mellem Fødevarestyrelsen og Dansk Funktionærforbund.
Arbejde på skiftehold (dag og aften) skal påregnes.

Ansøgning
Mærk ansøgningen 00540 og send den til Fødevareregion Syd, Tysklandsvej 7, 7100 eller pr. e-mail til region.syd@fvst.dk, senest den 1. december 2008.

Video: